Gå til indhold

Hvad kan vi hjælpe med?

Oversigt

Forespørg på ordreomkostninger

Vejledningen beskriver, hvordan du kan forespørge på ordreomkostninger, enten via ordren eller via finansbilaget.

Forespørgsel via ordren

På ordren på fanen "Omkostninger" ser du som udgangspunkt alle dine ordreomkostninger i grupperet form.

Fjern fluebenet i feltet "Grupperet". Nu foldes alle omkostninger ud i enkeltregistreringer, og flere detaljer kan ses.

Er en omkostning bogført via Bilagsregistrering, er der altid et dokument tilknyttet. Tryk på linket til dokumentet, for at se hvilket bilag omkostningen relaterer til:

Se detaljer om ordreomkostning i Xena

 

Tryk på de 3 prikker for at åbne menuen og vælg "Gå til dokument":

Åbn dokumentet til en ordreomkostning i Xena

 

Scroll ned til bunden af dokumentet, her ses alle de relationer dokumentet har. En relation er en forbindelse til et element i dit regnskab.

Du kan i dette tilfælde se, at omkostningen er bogført på ordrenummer 200186, via bilagsnummer 1. For at se selve finansbilagets detaljer, trykker du på bilagsnummeret.

Dokumentrelationer i Xena

 

Forespørgsel via finansbilag

For at se, hvilke ordreomkostninger der er bogført via et bilagsnummer, kan du anvende 2 forskellige metoder.

 

Metode 1

I menuen Finans > Finansudskrifter, fanen "Omkostninger", kan du filtrere på dato og bilagsnummer.

I resultatet vises kun bilag der har ordreomkostninger relateret. For at se hvilke finanskonti, partner og ordrer der er bogført på via bilaget, udfolder du linjen.

Rapporten kan udskrives til PDF eller hentes ned som CSV fil.

Ordreomkostninger på et bilag i Xena

 

Metode 2

I menuen Finans > Bilag > Bilagsoversigt ser du alle finansbilag. Du kan øverst søge efter bilaget via søgefeltet eller beløb, eller du kan lave filter på f.eks. dato eller bilagsnummer.

Søg efter bilag i Xena

 

Tryk på bilagsnummeret for at se bogføringsdetaljerne, og vælg fanen "Ordreomkostninger". Her vises en oversigt over de ordreomkostninger der relaterer til bilaget:

Se ordreomkostninger på et bilag i Xena

 

 

SE OGSÅ: Forespørgsel på bilag

SE OGSÅ: Flyt omkostning til anden ordre


Opdateret