BankConnect - App

Bliv klogere på hvad BankConnect er, hvordan det bestilles og hvordan det bruges!

Hvorfor BankConnect?

Det er meget effektivt at få bankposteringer ind i regnskabet. Dette giver mulighed for at bogføre banken uden at skulle taste alt for meget og det giver en unik sikkerhed for at banken altid stemmer. Noget som er essentielt i et regnskab.

Man kan i Xena ganske gratis indlæse bankposteringer manuelt via en fil, læst ud fra netbanken. BankConnect gør helt det samme bare automatisk. Det er selvfølgelig tidsbesparende og meget nemmere at dette sker automatisk. Men særlig hvis man bruger en ekstern bogholder er dette en praktisk funktion. Når BankConnect først er sat op, så kan den eksterne bogholder bogføre banken ajour uden at skulle vente på filer, eller skulle have en adgang til firmaets netbank! 

Derfor er det en rigtig god idé at få Bankconnect.

Se også:

www.bankconnect.dk

Vort blog indlæg

 

Arbejdsgangen

Hver morgen, så ligger gårsdagens bankbevægelser færdig indlæst i bankafstemningen i Xena. Bankafstemningen giver mulighed for at få de bevægelser som allerede er bogført luget væk. Det man står tilbage med i bankafstemningen er alle de bankbevægelser som endnu ikke er bogført. Det kan være ind- og udbetalinger, renter og meget andet.

Disse bankbevægelser overføres til kassekladden. I kassekladden vi du nu have en næsten færdig udfyldt kladde. Dato, beløb, modkonto og tekster er udfyldt med det som kommer fra banken. Dato, beløb og modkontoen (banken) kan ikke rettes, så man ikke får gjort en fejl.

Xena vil undersøge om der findes debitor eller kreditor poster, som stemmer med de ind- og udbetalinger som er sket på banken. Findes der unik match, så vil Xena foreslå en udligning. 

Ellers er det bare at bestemme konteringen for hver bevægelse og så har man en færdig kladde, hvor banken er bogført ajour.

Se også:

Vejledning til bogføring - de 3 step

 

Bestilling og opsætning

Start med at se her om din bank understøtter BankConnect.

Kontakt din bankrådgiver. Hver bank har sin egen procedure, men fælles for de fleste er at det fungerer på samme måde som at bestille en ekstra bruger til din netbank. Xena er et godkendt og white-listet regnskabs system til dette (hvis banken spørger) 

Du vil modtage en aftale, som du skal udfyldes, underskrives og sendes retur.

Derefter vil du modtage 2 koder. Den ene pr. brev og den anden på SMS. Nu er det tid til at aktivere BankConnect i Xena. Denne finder du under hovedmenuen "Apps". I Xena udfyldes de 2 koder sammen med din banks hovedregistreringsnummer (få denne oplyst af banken)

Nu skal du i din netbank lave et fast udtræk af "camt053", som kører dagligt. Dette kan netbank support hos din bank hjælpe med.

Når udtrækket har kørt første gang, så kan du i Xena linke din BankConnect aftale med din bankkonto i Xena regnskabet. Når det er gjort vil der hver morgen ligge nye bankbevægelser fra dagen før i din bankafstemning.

Dette kræver selvfølgelig lige lidt opsætning, men få det gennemført én gang for alle!

 

Hvad der er på vej til BankConnect i Xena

BankConnect kan meget mere end bare lige levere bankbevægelser. Meget snart vil du kunne sende regninger direkte fra Xena og ind til banken. Det betyder at du kun skal have fat i dine regninger én gang. Nemlig når de bogføres i Xena. Send regningen ind til banken og den ligger klar til godkendelse. 

Xena modtager også FIK 71 indbetalings information sammen med bankbevægelser, så hvis der er FIK 71 på dine faktura, så vil alle indbetalinger automatisk blive udlignet.