Regnskab

Årsafslutning

Her er en lille huskeliste og hjælp til hvordan du kommer godt i gang med et nyt regnskabsår!

Regnskabsperioder

Ved oprettelse af et nyt regnskab dannes et år med start 01.xx.xx og slut 31.xx.xx, og navnet på regnskabsperioden vil være årstallet/årstallene (f.eks. "2019" eller 2018-19).

For at kunne fakturere og bogføre i det nye år må den nye periode oprettes. Det gamle år behøver ikke at afsluttes. Man kan fortsat fakturere og bogføre i alle regnskabsperioder så længe de ikke er blevet lukket.

Vælg "Finans" -> "Primoposteringer" og tryk på knappen "Opret".

Det er muligt at oprette regnskabsår som ikke følger kalenderåret, og det er også muligt at oprette år som er længere eller kortere end 12 måneder. Du vælger selv Start- og Slutdato ved oprettelsen af regnskabsåret.

BEMÆRK: Har du beregnet primoposteringer, eller bogført posteringer i et regnskabsår, kan start- og slutdato IKKE ændres efterfølgende, så vær opmærksom på at få dit regnskabsår oprettet korrekt fra starten.

Perioden kan rettes/slettes ved at du åbner det aktuelle regnskabsår, og klikker på rediger-blyanten øverst til venstre. Nu kan du rette beskrivelsen og dato start/slut. I menuen findes også menupunkt til sletning af regnskabsåret:

Billedet viser oprettelse og redigering af regnskabsår i Xena

 

Genberegn primoposter i det nye år

Når det nye år er oprettet, skal det gamle års afslutningstal overføres til primotal i det nye år. Dette gøres ved at genberegne primoposterne: Gå ind i det nye år fx 2019 under Finans > Primoposteringer. Der vil nok allerede vises en advarsel i toppen af skærmbilledet, at der skal genberegnes. Her trykkes på den blå knap "Genberegn primoposter".

Er advarslen der ikke, kan du gå i menuen i boksen der hedder Primoposteringer. Her vælges "Genberegn primoposter".

Her ses hvordan man finder menupunkt til genberegning af primoposteringer i Xena

OBS: Hvis der efterposteres i det gamle år, skal du huske at genberegne primoposterne i det nye/indeværende år. Der vil automatisk vises en advarsel næste gang du f.eks. går ind i kassekladden.

 

Spærring af perioder:

Gå til Finans > Primoposteringer > og vælg et regnskabsår.

Du kan spærre for bogføring ved at indtaste dato i feltet "Låst d." Når du har lavet en momsafregning for en periode, er det f.eks. en god ide at sætte momsopgørelsesdatoen på som spærret dato, for at undgå at lave yderligere momsposteringer i den angivne periode. Ønsker du at låse regnskabsåret helt, skal du fjerne fluebenet ud for "Åben". Du kan altid ændre indstillinger for låsningen senere.

Billedet viser de muligheder der findes for at spærre for bogføring i Xena

 

 

 

Husk at invitere din revisor indenfor

Når du bruger Xena, kan du gratis invitere din revisor. Det giver rigtig mange fordele for både dig og din revisor! Hvis du giver din revisor adgang via Xena, har du samtidig leveret alle dine bilag - så enkelt er det. Har du alle bilag elektronisk tilknyttet til Xena, kan du faktisk helt slippe for at skulle levere ringbind!

 

Din revisor har ikke brug for at få din personlige Xena-kode

Din revisor skal have sin egen Xena-konto. På den måde kan revisoren bruge sin personlige kode til flere virksomheder. Revisoren har heller ikke brug for at kunne alt i dit Xena-regnskab. Når en revisor inviteres på rigtig måde, indeholder Xena kun de oplysninger og muligheder der er relevante for en revision.

Ønsker du at din revisor også skal bogføre, så giv rollen "Bogholder" til din revisor. Denne type bruger koster kr. 149,00 pr måned, og kan frit opsiges igen når ønsket.

SE OGSÅ: Invitation af revisor.

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her