Brug ordrestatus i Xena
Med funktionen ordrestatus i Xena, kan alle følge med i hvor langt en ordre er kommet. Lær hvordan du sætter ordrestatus op i Xena.
For at komme hurtigt i gang med ordrestatus i Xena, kan man oprette et standard-flow og bagefter rette til, så det passer til lige netop jeres behov. Indstillerne til ordrestatus findes under Opsætning > Ordreopsætning > fanen Ordrestatus. Der kan laves to flows: Ét til salgsordrer og ét til købsordrer.
I kan rette farver og labels som I vil. Det er en god ide at kalde en status dét som skal gøres; f.eks. “Igangværende”, “Skal pakkes” eller “Skal ringes til”. Det hjælper til at en ordre ikke strander.
Efter ordrestatus er sat op får nye ordrer automatisk den første status. Når medarbejdere går i gang med en ordre kan de opdatere status ved at tage fat i ordren og trække den over i næste kolonne. Så nemt er det!
Der er flere forskellige indstillinger i statusoversigten:
- Skift mellem de to flows.
- Præciser hvilke kolonner der er relevante at se. Hvis I f.eks. har et langt ordreflow kan de enkelte afdelinger nøjes med at se hvilke ordrer de skal tage sig af.
- Søge i alle ordrerne efter f.eks. partnernavn, adresse eller andet.
- Filtrere ordrerne efter hvem der er ansvarlig.
Hvert kort i statusoversigten giver hurtig adgang til de vigtigste informationer:
- Ordrenummer og partnernavn.
- Den farvede prik, indikerer om varerne er på lager.
- Folder man kortet ud kan man se hvilke varer ordren indeholder.
Andre steder i Xena, f.eks. i ordreoversigten på en specifik partner, kan man se hvilken status ordren har.
Du kan læse mere om ordrestatus i Xenapedia.