Februar 2018

Ny funktionalitet er tilføjet til bilagsregistreringen og partneroprettelsen. Samt en helt ny funktion, Kvikfakturering.

Nyheder i bilagsregistreringen

Vi har tilføjet flere nye funktioner og ikoner til den kendte bilagsregistrering.

Blandt andet er det nu muligt at parkere et bilag på en separat liste, og notere hvorfor bilaget er parkeret. Øverst i egen indbakke kan der skiftes imellem listen af aktive og listen af parkerede bilag. Bilag kan behandles fra begge lister.

PDF-bilag kan nu åbnes i særskilt vindue ved klik på luppen. I den separat åbnede PDF, er det muligt at markere og kopiere informationer.

Elektronisk modtagne bilag, i OIOUBL format, kan nu flyttes direkte fra indbakken til en købsordre/salgsordre (omkostningsregistrering). 

I forbindelse med denne rettelse er knappen "Tilføj til omkostningskladde" fra projektmodulet rykket ind i det nye menupunkt.

Samtlige linjer bliver afløftet, og du bestemmer selv hvad du ønsker der skal ske med linjerne. De kan flyttes til en indkøbsordre og/eller flyttes til projekt omkostningsregistrering. Det er også muligt at få oprettet varerne i samme ombæring, direkte i dit eget varekatalog.

undefined

 

Kvikfakturering af salgs- eller købsordrer

Det er nu muligt at kvikfakturere ud fra et samlet overblik. Dette gælder både fra salgs- og købsmodulet.

VIDEO:  Introduktion til kvikfakturering.

Hvis ordren er færdigbehandlet og klar til fakturering, vil det være muligt at udvælge den og flere ordrer, og få dem alle faktureret på samme tid. Hvis ordren mangler information f.eks. mailadresse, så kan det nemt tilføjes til ordren fra mulighedsmenuen yderst til højre.  

LÆS MERE:  Kvikfakturering.

Tilføj flere data ved oprettelse af partner 

Når du opretter en ny partner til dit regnskab, er det nu muligt tilføje både EAN-nummer og betalingsbetingelser i oprettelsesdialogen. Inde på partneren er det nu muligt at tilføje flere EAN-numre på samme partner, og vælge imellem dem ved oprettelse af ordre og fakturering.

undefined

 

Øvrige ændringer

Via Virksomhed -> Finansielt overblik, kan man nederst se et samlet overblik over hvilke indbakker, som indeholder ubehandlede bilag.

undefined

 

  • Nordea bankformat er tilføjet som eksportmulighed i betalingsoversigten
  • Tilpasninger er lavet til bankformatet BankData samt det norske KID-format
  • Lageroptælling er optimeret. Nu skal fx lagerstyring være aktiveret på en vare for at oprette lageroptælling
  • GLN nr. (EAN nr.) ses nu direkte på ordren og kan ændres. Der kan laves opslag i øvrige GLN-numre, som er oprettet på partneren
  • Elektronisk fakturafil indeholder nu også leveringsadresse samt partnerens cvr-nr. OBS: Cvr-nr. på partneren skal overholde formatet DKxxxxxxxx 
  • Tilpasninger til afsendelse af kreditnotaer via Sproom
  • Optimering af aflæsning af kreditnotaer i bilagsregistrering
  • Forbedret søgning i Projektstatusoversigten
  • Ny rapport, under Projekt -> Rapporter, fanen "Tidsregistreringslog", som viser alle ændringer i medarbejderes tidsstemplinger 
  • Projektrapporten "Ordreomkostninger" har fået tilføjet en total i bunden af rapporten, når den dannes til PDF 

Vi ønsker dig god fornøjelse med de nye tilføjelser. Husk at følge vores Facebook side, hvor vi løbende informerer om nyt fra Xena.