December 2017

Vi har lavet nye ting og sager i ordreoversigterne og nye muligheder med udskriftslayout.

Nye ting i ordre-/projektoversigterne

I salgsordreoversigterne er det nu muligt at folde hver enkelt salgsordre ud, så man ser de enkelte opgaver der er oprettet på ordren. For hver opgave kan man se beskrivelse samt internt notat. Du kan også se, om opgaven er planlagt i kalenderen.

Et ikon indikerer at der er et internt notat på selve ordren. Kør musen henover ikonet, og teksten vises i en popup.

Alt dette er også på salgsordreoversigten i bunden af dine projekter.

 

Nyheder i bilagsregistreringen

Hvis man i bilagsregistreringen modtager elektroniske fakturaer (OIO-fakturaer), er det nu muligt direkte fra bilaget at kopiere fakturalinjerne over i Omkostningsregistrering.

Eksempel: Du har modtaget en elektronisk faktura fra en kreditor. Fakturaen vedrører en bestemt salgsordre, og du ønsker at hver enkelt fakturalinje føres over på salgsordren med oplysning om varenummer, varetekst, antal, enhed og kostprisen. For at få linjerne overført, klikker du på knappen "Tilføj til omkostningskladde".

 

Valg af standardlayout for faktura, tilbud m.f.

Vi har nu gjort det lettere at skifte standardlayout på dine fakturaer, tilbud, ordrebekræftelser m.m. Opsætning af rapporterne findes stadig under menuen Opsætning -> Udskrifter.

I øverste del af skærmbilledet ændrer du generelt farvelayout samt indsætter logo.

Scroller du ned i bunden af skærmbilledet, ses hvilket standardformat der p.t. anvendes i dit regnskab. Her kan du vælge mellem forskellige standarder. Hvis du f.eks. i dag benytter et standardlayout hvor varenummer udskrives på fakturaen, og du istedet ønsker et layout uden varenummer, klikker du blot på blyanten for at redigere, går ned i feltet ud for "Faktura", og ændrer til det layout der hedder "Faktura uden varenumre".

Du kan med det samme se resultatet i øverste del af skærmbilledet.

 

Øvrige ændringer:

  • Det er nu ikke længere muligt at deaktivere en partner, som har åbne posteringer.
  • Dialogboksen ved udligning på partnere, lukker sig igen på en pæn måde efter udligning.
  • Optimeret indlæsning af e-mails i bilagsregistreringen: Når du sender et bilag til din indbakke, indsættes emneteksten fra e-mailen som navn på bilaget og foreslås også som beskrivelse på bilaget.