Gå til indhold

Opdateringer | 3,5 min. læsning

Opdatering - Marts 2022.2

Velkommen til det nye design!

Nyt design

Som vi havde forvarslet, var tiden kommet til en opfriskning af Xenas design. Nu er det her endeligt! Vi har glædet os meget til at vise både den nye hjemmeside og den nye grundfarve i løsningen.

Vi håber naturligvis også, at du som bruger af Xena kan lide det nye design, som er langt mere tidssvarende og moderne. Derudover knytter det også Xena's univers tættere på EG A/S, så det fremgår tydeligere, at vi er en del af EG-familien.

 

OIO fakturaer i bilagsregistrering

Vi har ændret den måde hvorpå OIO fakturaer, indeholdende gebyr eller rabat, behandles i bilagsregistreringen. Ændringen påvirker kun nye bilag indlæst efter denne opdatering.

Finansposteringslinjerne på bilaget oprettes nu korrekt, så den totale sum af linjerne svarer til fakturaens total.

Derudover vises de samme gebyr og rabatlinjer nu også på den visuelle visning af fakturaen i højre side.

OIO faktura med tillæg i bilagsregistrering

 

I samme ombæring har vi ændret måden rabatten vises på i fakturavisningen. Tidligere blev alle rabatter på en linje slået sammen. Nu viser vi hver enkelt rabatprocent, som i eksemplet nedenfor.

I en næstkommende opdatering ændrer vil vi også den måde et rabatbeløb vises, hvis der i filen er angivet et rabatbeløb, istedet for en rabatprocent. Så ser du på et bilag en rabat på 100%, er det sandsynligvis fordi rabatten i filen er angivet i kroner. 

Visning af linjerabatprocenter på OIO fakturaer i Xena

 

Kassekladde skabeloner

Ved vores seneste opdatering ændrede vi i kassekladden, så datoen på nye linjer blev sat lig med datoen på den sidst tilføjede linje. I denne opdatering har vi udvidet dette, så det nu også gælder linjer indsat fra en skabelon.

Hvis kladden er tom, angives datoen fortsat med dags dato. Har du en skabelon med mange linjer, og du ønsker en bestemt dato på disse, kan du med fordel starte med at oprette en ny tom linje, og på denne sætte den ønskede dato for skabelonens linjer. Efter linjerne er indsat fra skabelonen, sletter du den tomme linje igen:

Dato sættes ved brug af skabelon i kassekladden i Xena

 

Øvrige rettelser

  • Ved oprettelse af nye regnskaber, oprettes også rykkerskrivelser i det nye design.
  • Når varegrupper flettes, opdateres varegruppebeskrivelsen nu på alle varer.
  • Momskategori sættes nu korrekt i norske elektroniske fakturafiler, når en fakturalinje faktureres uden moms.

 

Ny integration til Digital Revisor

Årsregnskabsloven kan være svær at finde rundt i, det ved alle som har et selskab eller en virksomhed. Hos Digital Revisor har de helt styr på de 170 paragraffer, og deres løsning er nu også integreret med Xena.

Digital Revisor har samlet alle love og retningslinjer i et simpel trin-for-trin værktøj, som sørger for at du lever op til de krav der stilles, samt får gavn af alle de skattemæssige fordele. Alt sammen uden at skulle hyre en revisor. Du kan læse meget mere om mulighederne lige her.

 

 

Har du set alle de nye funktioner vi har frigivet tidligere? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne omgang nye tilføjelser. Husk at følge os på et af dine foretrukne sociale medier, f.eks. Facebook, Instagram eller Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt.


Udgivet
Opdatering - Maj 2022.2

Nyhed: Fakturering af ordreomkostninger i anden valuta

Opdatering - Maj 2022.1

Nyheder: Ekstra kontrol ved deaktivering af varer

Opdatering - April 2022.2

Nyheder: Ændringer til projektrapporter

Opdatering - April 2022.1

Information om den nye bogføringslov, samt rettelser.

Prøv gratis i 30 dage

Tilmeld dig i dag og tag din virksomhed til det næste niveau. Første måned er gratis. Afprøv alle funktioner uden begrænsninger.

Prøv gratis