01-03-2018

Xena sætter integrationer i højsædet

Integrationer er utrolig vigtige og vi har nu taget endnu et skridt for at gøre Xena let at integrere med.

developer-computer.jpg

Forretning handler i stor grad om netværk og samarbejde. Det samme gælder den underliggende platform som eksempelvis Xena. Derfor har vi stor fokus på integrationer for at muliggøre godt og stærkt samarbejde mellem Xena og andre systemer.

 

100 % åbent API

Alle funktioner er tilgængelige i Xenas API. Dette understreges ved at Xenas egen brugerflade selv kører på dette API! Ikke noget med skjulte funktioner eller kritiske funktioner som tredjepart ikke kan bruge. Xena tilbyder sågar også kald til tredjepart, hvis det sker en ændring i data.

 

Xena Appstore

Vi har en appstore hvor du kan dele dine apps med andre virksomheder eller lave dine egne private apps specielt til din virksomhed. Er du udvikler og sidder med en god ide, kan du oprette en app i Xena i løbet af få minutter og sælge den via vores appstore. Du skal ikke selv håndtere abonnementer, betalinger osv; det klarer Xena for dig. Du skal bare få ført idéen ud i livet.

LÆS MERE:  Integrationer og apps.

 

Plugin framework

Vi tilbyder som noget helt unikt at du kan bygge nye skærmbilleder eller modificere eksisterende dele af Xena direkte fra din app. Forestil dig at du ønsker at vise nogle unikke oplysninger på en ordre eller en kunde – oplysninger som findes i dine egne systemer, på en server et sted i verden eller et helt tredje sted. Uanset hvor, så kan de inkluderes i den rigtige kontekst i Xena via plugins på en app. F.eks. kunne man forestille sig track'n'trace-oplysninger eller fragtberegninger direkte på en ordre.

 

Nem brugerhåndtering og adgangskontrol

Når det handler om adgang til data så kan brugergodkendelse være en udfordring. I Xena er der "flere veje til Rom"; enten kan brugere godkendes via OAuth2 eller data kan tilgås med API-nøgler. OAuth gør brugerens oplevelse af integrationen helt sømløs samtidig med det giver udvikleren mulighed for at komme hurtigt i mål med sin integration uden at skulle tænke på oprettelse af brugere, opbevaring af kodeord osv.

LÆS MERE:  Sikkerhed i Xena.

 

NYHED: Integrationer kan gemme data i Xenas AppData-database

At bygge en integration eller en udvidelse til en applikation er tit omfattende fordi der skal laves websider, oprettes databaser, sørges for backup osv. Vi har lavet en løsning som giver udvikleren mulighed for at undgå alt dette og overlade de trivielle ting til Xena.

Xena AppData giver tredjepart mulighed for at gemme egne data direkte på elementer i vores system. Det kan eksempelvis være føromtalte track'n'trace-numre direkte på en ordre. Endvidere kan appudviklere oprette egne datatyper med et hav af muligheder, inklusiv søgning inde i Xena! Dette giver udvikleren mulighed for at fokusere på det vigtige: selve integrationen!

 

Er du udvikler?

Hvis du kunne tænke dig at lave en app eller integration til Xena er det nemt at komme i gang. Læs mere om Xenas åbne API og designstandarder på vores udviklersite: dev.xena.biz.