01-11-2016

Xena går Premium!

Som noget helt nyt tilbyder Xena nu alle Premium kunder en personlig telefon support! Udvidet muligheder som bl.a. lagerstyring, samt ubegrænset bilag scanning med tilhørende dokumentopbevaring uden pladsbegrænsning!

xena-sign.jpg

Det er nemmere at snakke med nogen, når noget driller... Derfor indføres der nu en personlig support til alle betalende Xena brugere. Vi kalder denne nye mulighed for Xena Premium!

Med Xena premium bliver der også lavet en enkel og gennemskuelig løsning for hvordan der tages betaling for scanning (aflæsning af bilag) samt betaling af pladsforbrug ved dokumentopbevaring. Det er ganske enkelt med i pakken. Helt ubegrænset!

 

Du kan stadig bruge Xena helt gratis!

At oprette en brugerprofil i Xena er helt gratis. Når du opretter et nyt regnskab/firma i Xena er dette også helt gratis. Dette regnskab kan du uden begrænsninger fakturere og bogføre i. Om du ønsker at opgradere din virksomhed til Premium er helt frivillig. Du kan også fortsat invitere din revisor eller bankrådgiver gratis.

De begrænsninger du vil møde er følgende:

  • Der er ingen support. Du bruger det gratis, men skal så også kunne klare dig selv.
  • Der scannes og aflæses 10 bilag pr. måned. Når bilag nr. 11 indsendes, må du selv læse og taste bilaget.
  • Der kan oprettes 10 varer med lagerstyring. Har du brug for lagerstyringen på flere vare kræves der en Premium licens.
  • Kassekladden har en begrænsning på 20 linjer.
  • Nogle Apps har brug for en API nøgle og kræver derfor en Premium licens. (f.eks. alle Webshop integrationer)
  • Der kan ikke oprettes ekstra brugere ud over det at tilknytte en revisor.

 

Til dig der ønsker en Premium service!

Tilbyder vi nu at du kan få personlig hjælp hvor vi ringer dig op! Vi hjælper med brugen af Xena og kan give dig tips til at komme videre. Vi kan dog ikke tilbyde at bogføre for dig eller at rådgive om bogføring. Det skal du bruge din revisor til. Har du brug for hjælp med opsætning og igangsættelse som går ud over support kan du købe konsulenthjælp til dette.

Det typiske er at du vil vælge et Premium abonnement i det regnskab som din drift er i. Hvis du har et holdingselskab, ejendomsselskab, eller bare en test-virksomhed, så vil du fint kunne bruge disse gratis, som du sikkert allerede gør i dag.

Scanning (OCR læsning) af bilag er ikke gratis. Det typiske er så at tage noget pr. bilag, men problemet er at så bliver dette en ubekendt i forbindelse med hvad løsningen koster. Vi har i en opstartsfase givet dette gratis, men med tusindvis af brugere og hundredetusindvis af bilag er det selvfølgelig nødvendig at få den udgift dækket. Med Xena Premium er der nu en fast (frivillig) betaling hos de som ønsker at bruge denne service.

De fordele du som Premium kunde vil få er følgende:

  • Personlig support hvor vi ringer dig, foruden mail og chat.
  • Fri forbrug af scanning (systemet læser dine bilag).
  • Kassekladde med ubegrænset antal linjer.
  • Fuld lagerstyring hvis du har brug for det.
  • Gratis API nøgle til Apps.
  • Mulighed for at tilknytte medarbejdere.
  • Kassekladde uden nogen begrænsninger.

Premium koster 20 EUR + moms (ca. 149,- + moms) pr. måned pr. virksomhed. Du betaler altid kun for resten af indeværende måned. Premium kan opsiges når du vil.