28-01-2014

Tidlig forårsrengøring!

xena_nyheder_v2.jpg

Vi arbejder utrætteligt med at gøre din oplevelse som bruger endnu bedre, og i denne opdatering har vi især brugt knofedt på at rydde op i fejlmuligheder og forbedre eksisterende funktioner.

CVR-søgning
Du har nu adgang til at søge live i CVR-data via CVR-registeret, så du er sikker på at hente de korrekte oplysninger på dine partnere. Det virker pt. under ”Opret partner”.

Betaling af ordre
Du kan nu se direkte på ordren, om den er betalt under ”Journal” og på de enkelte opgaver. Det gør arbejdsgangen lettere, og det er meget enklere for dig at se, om betalinger er faldet.

Ny velkomstguide
Når du inviterer en ny partner eller opretter en bruger, så vil en ny velkomstguiden byde velkommen og sørge for, at alle oplysninger bliver registreret på en finere, smartere og bedre måde.

Moms
Nu kan du under hver varegruppe have forskellige opsætninger per land. Find ”Momsopsætning” under Varegruppe-detaljer. Du kan stadig undertrykke momsen – enten på partneren eller den enkelte ordre.

Systemet foreslår automatisk, hvordan opsætningen skal være, men den kan overstyres.

EU-moms bliver nu posteret og har fået en ”mod-moms-konto”, hvor der posteres på, hvis du har fradrag for EU-momsen.

Du kan nu også tilbageføre en momsafregning.

Vi har også inkluderet en række fejlrettelser, som vi håber gør din brugeroplevelse bedre.

God fornøjelse med de nye forbedringer!

Bedste hilsner fra Xena-teamet