25-06-2015

En spændende virksomhed i vækst!

Rengøringslageret i Løgstør er én af de mange virksomheder som har valgt Xena for at få et suverænt overblik. Også over deres lager. Her er deres historie om hvordan de med Xena sætter virksomhedsdrift, lagerstyring og logistik i system og skaber vækst.

RenLager.png

Billedet: Den ene af de 3 lagerhaller, som huser over 20.000 rengøringsartikler.

 

Fra selvstændig vinduespudser til grossist med millionomsætning

Man kan komme ret langt med hårdt arbejde og godt branchekundskab. Det er Mark Donslund et godt eksempel på. I 2005 stiftede han sin virksomhed. I starten var det kun med rengøringsydelser. Senere blev der rettet fokus på engroshandel og efter nogle år blev rengøringsvirksomheden løbende afviklet, for at fokusere fuldt ud på engroshandel. Det skulle vise sig at blive et rigtig godt valg. I dag er Rengøringslageret en virksomhed med 14 ansatte og en tocifret millionomsætning. 

"Det starter selvfølgelig i det små, hvor man stort set selv kan overskue al køb og salg," fortæller Mark Donslund. "Men når der går hundredvis af ordrer ind og ud hver dag, bliver det en umulig opgave at vide præcis hvad der skal bestilles, hvad der er på vej ind og hvad der er på vej ud, uden at have et system med "rigtig" lagerstyring. Systemet må kunne styre meget mere end bare at skrive en faktura. Arbejdsgangen skal understøttes på en måde hvor der løbende fortælles hvad der skal bestilles for at kunne levere dagens ordrer."

"Vi var nået til et punkt hvor tingene måtte sættes mere i system. Derfor valgte vi at skifte til Xena." 

 

Xena styrer hele processen

I Xena er der mulighed for at styre hele processen. Det starter med at Rengøringslagerets webshop er rigtigt integreret, sådan at beholdning og priser opdateres fra Xena til shoppen, og ordrer kommer løbende ind i Xena fra shoppen. "Det betyder at vi hele tiden er opdateret på hvad der kan leveres, hvad der skal bestilles og hvor langt de forskellige købs- og salgsordrer er," forklarer Mark Donslund.

undefinedSkærmbillede fra ordrestyringen i Xena, som nu er knudepunktet i styringen af ordregangen i virksomheden.

 

Derfor valgte vi Xena

"De fleste regnskabsprogrammer har fakturering eller bogføringen som vigtigste fokus. Men dét er i virkeligheden bare nødvendigheder, som bør blive et resultat af den daglige drift. Det er her Xena er lidt anderledes. De har tanke for hele arbejdsprocessen i virksomheden og tænker lidt længere. Hvis du går og overvejer nyt IT-system, så kan jeg anbefale at man tager en kig på Xena og de muligheder systemet giver." - Mark Donslund, rengøringslageret.dk