10-09-2019 • Opdateringer

Nyheder Xena - September 2019

Vi er igen klar med lidt nyheder og tilpasninger til dit Xena regnskab.

Ændrede rykkerrapporter

Vi har lavet en ny version af standard rykkerrapporter, så restbeløb udskrives, både foroven på den rykkede post, samt i opsummeringen af øvrige åbne poster. Hvis du anvender Xena standard rykkerrapporterne i dag, kan du gratis rekvirere opdateringen af disse hos supporten. Har du derimod tilrettede rykkerrapporter, kan vi justere disse for dig, så du får restbeløb tilføjet. Justeringen vil blive faktureret til gældende timepris, og kan rekvireres hos supporten. Anslået tidsforbrug er 1 time for 3 rykkerrapporter.

 

Log ind med Facebook eller Google konto

Vi har tilføjet muligheden for at logge ind i Xena via en eksisterende Facebook eller Google konto. Knapperne hertil er placeret på den eksisterende login side. Du kan læse mere om funktionaliteten her: Login med Google/Facebook

 

Rettelse til godkendelseskladden (Projektmodul)

Der er lavet en rettelse vedrørende kladden "Omkostningsregistrering", hvor nogle brugere oplevede et timeout, hvis der var valgt en lang periode, og samtidig valgt også at se godkendte registreringer. Når kladden nu åbnes, sættes datointervallet automatisk, så kun de sidste 7 dages registreringer vises. Derudover er der lavet en spærring, så vælger du alle medarbejdere samt en periode på mere end 14 dage, er det ikke muligt også at se godkendte registreringer.

Øvrige ændringer

  • Omdøbning af varegruppebeskrivelse, omdøbte også teksten på åbne ordrelinjer. Dette er nu rettet.
  • KID import til kassekladden er rettet, så større beløb i filen læses korrekt.
  • Afsendelse af EHF fakturaer via Sproom er rettet.
  • Filter på dimentioner i partnerstatistikken kan igen benyttes.
  • Momsafstemningen kan nu igen udlæses i CSV format.
  • Ny funktion på varekortet, til at tvinge en genberegning af lagerbeholdningen igennem.
  • Varer, med specialtegn i vareteksten, kan nu lokation flyttes.
  • Rettelse til bilagsregistrering, hvor det i særtilfælde ikke var muligt at bogføre bilaget, hvis ordre felter var aflæst automatisk.
  • Ved forsøg på aktivering af lagerstyring, hvor varen indeholder åbne ordrer, vises nu oversigt over hvilke ordrer der blokerer for aktiveringen.

 

Kender du Faktura-Boks?

Vi har startet et nyt samarbejde med Faktura-Boks, og du kan derfor nu integrere dit Xena regnskab til Faktura-Boks. En omfattende fakturaflow løsning, som håndterer intelligent postering, indkøbsordrematch, priskontrol og meget mere. Du kan læse mere om de mange funktioner her.

 

Har du set alle de nye funktioner, som vi tidligere har frigivet? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt. 

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her