22-03-2019 • Opdateringer

Nyheder i Xena - Marts 2019

Nem håndtering af varer uden varegruppe, udvidelser til rykkerlisten og kontoudtog med alene 'åbne poster' er blandt de nye muligheder i Xena. Læs mere herunder.

Varer uden varegruppe

Har du fået oprettet varer, uden at have givet disse varer en varegruppe, har du nu mulighed for at sætte gruppen på varerne direkte via fakturabilledet.

Herunder ses eksempel på ordrelinjer, hvor flere af varerne mangler varegruppe. Der vises advarsel i bunden:

Billedet viser advarsel i EG One, hvis vare mangler varegruppe

Klikker du på linket "Tildel varegruppe", vises en dialog hvor du for hver af disse varer kan vælge en varegruppe. Når dette er udført, er både varen og ordrelinjen opdateret:

I EG One kan du direkte fra en ordrelinje påføre varegruppe

 

Rykkerlisten

I forbindelse med vores nye funktion, der giver dig mulighed for at lave en delvis betaling af en faktura, har vi også lavet nogle få ændringer til din rykkeroversigt:

  1. I rykkerlinjen for den skyldige faktura, ser man nu restbeløbet for fakturaen.
  2. Udfolder man linje 1 dukker detaljerne op omkring deludligninger.
  3. I den udfoldede linje ses også kundens totale saldo, samt hvor stor en del af saldoen der er forfalden pr d.d.

LÆS MERE: Rykkere

Billedet viser en rykkerliste i Xena

 

Kontoudtog 'Vis åbne poster'

Ved sidste opdatering blev det muligt at udskrive kontoudtog på dine partnere, indeholdende alene 'Åbne poster'.

En funktion, som mange brugere har efterspurgt. Du vælger blot filteret foroven.

LÆS MERE: Partner rapporter

Vælg nu Kun åbne poster ved udskrivning af kontoudtog i EG One

 

Øvrige rettelser:

  • Udligning i kassekladden med udenlandsk valuta er nu muligt igen.
  • Leverandørens fakturanr. vises nu også i dialogen, ved betaling direkte fra partner.
  • Saldoliste på partner tilbage i tid viser nu korrekt beløb.
  • Bogføringstekst påføres nu igen korrekt, ved bogføring af betaling direkte på ordren.
  • I betalingskladden vises "allerede overførte" nu igen uden markering.
  • Kreditnotaer overført via grupperet betaling fjernes nu også fra betalingslisten.
  • Der er rettet i teksterne enkelte steder, så det nu er helt tydeligt, hvornår der er tale om et restbeløb på en postering.

 

Har du set alle de nye funktioner, som vi tidligere har frigivet? Hvis ikke så kan du finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt. 

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her