22-08-2019 • Opdateringer

Nyheder Xena - August 2019 (2)

Selvom vi har frigivet en opdatering tidligere i denne måned, så kommer der lige lidt ekstra indhold og rettelser til jer her.

Nyt filter i salgsordre listen

I ordreoversigten på fanerne 'Åbne ordrer' og 'Alle ordrer' kan der nu filtreres på ordrestatus. Dermed kan du indsnævre din visning til en bestemt ordrestatus.

Husk også, at du kan filtrere på Afdeling, Bærer og formål i fanen 'Åbne ordrer', hvis du skulle have behov for det.

 

Visning af valuta

Ved udligning af en partners åbne poster, fremgår det nu tydeligt hvilken valuta de enkelte poster er oprettet i.

 

Øvrige ændringer

  • Partner kortvisningen er optimeret.
  • I projektkladden kan link til ordreopgave igen benyttes.
  • I projektkladden kan funktionen 'Vis godkendte' igen benyttes.
  • Manglende visning af flueben er rettet.

 

Ny app i Xena app store

Vores samarbejdspartner CDR har lavet en ny app, som vi har frigivet til Xenas appstore.

Quotify.AutoStatus - en funktion til automatisk flytning af ordrestatus.

Med denne app installeret kan der opsættes egne regler for hvornår en ordre skal skifte sin status.

F.eks. kan der laves en regel for at 'Når en ny ordre kommer ind', og der 'ikke er varer nok på lager', skift så status til 'Skal bestilles'. På den måde skifter systemet selv status når ordren er klar til at komme videre i forløbet. Alle regnskabets ordrestatus varianter kan vælges, og der kan oprettes lige så mange regler som der ønskes. Dette vil især afhjælpe webshop brugere, som håndterer mange ordrer dagligt.

Du kan få adgang til appen gratis i 2 måneder, hvis du tager kontakt til Xenas support. Læs mere her: http://www.quotify.dk/autostatus/

 

 

Har du set alle de nye funktioner, som vi tidligere har frigivet? Hvis ikke, kan du altid finde dem her.

Team Xena ønsker dig god fornøjelse med denne måneds nye tilføjelser. Husk at følge os på både Facebook og Twitter, hvor vi løbende informerer om nyt. 

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her