15-03-2016

Nye videoguides om Xena udgivet

Billeder siger mere end ord. Så hvis man kombinerer ord og levende billeder kan det blive rigtig godt!

xena-youtube.jpg

Nye videoguides udgivet

Vi har produceret og udgivet en række nye videoer om brugen af Xena. De fungerer som et supplement til artiklerne i Xenapedia. Alle videoerne er gratis og offentlige tilgængelige. Som en ekstra service er alle videoerne tekstede, så du kan se dem med undertekster om nødvendigt.

 

Mange emner dækkes

Videoerne er med til at forklare alt lige fra log ind til bogføring i Xena. Se også hvordan du inviterer andre til dit regnskab, opretter et nyt regnskab, sætter logo på udskrifter eller sågar ændrer farvetema i Xena. Og der er mange flere på vej. Videoerne er korte og præcise, så du hurtigt er videre med dit arbejde i Xena.

 

Her kan du finde dem

  • Når du læser en artikel i Xenapedia, vil der være henvist til relevante videoguides. Se f.eks. artiklen om vCard.
  • Du kan se alle videoerne under Support > Videoguides.
  • På YouTube kan du abonnere på Xena’s kanal og blive opdateret når der kommer nye videoer.

 

Vi håber du vil synes om de nye videoguides og at de kan hjælpe dig til at bruge Xena effektivt!