12-04-2016 • Effektivitet

Tag banken med ind i Xena

Nu kan Xena automatisk trække kontoudtog fra din bank! Det er slut med at skulle overføre kontoudtog manuelt med filer. Se hvordan du kan få det.

I et hvert regnskab er banken en af de vigtigste brikker for at sikre at bogholderiet stemmer. Stemmer banken ikke, så kan man ikke stole på at regnskabet er bogført korrekt. Banken er også nødvendig for at holde styr på kunde- og leverandørbetalinger. Derfor er kontoudskriften ofte udgangspunktet for regnskabet.

 

Slip for at taste!

Når banken indlæses i Xena slipper du for rigtig meget tastearbejde. Det sparer selvfølgelig tid, men lige så vigtigt er at risikoen for fejl, i forbindelse med bogføring i banken, bliver stærkt reduceret. Bogføringsdatoen kommer fra banken, bilagsnummeret tildeles automatisk, også beløbet og modkonto (din bank i regnskabet) sættes automatisk og teksten fra banken foreslås som bilagstekst.

Så er det bare at bestemme hvor de enkelte beløb skal bogføres. Det kan være en udgiftskonto, en kundebetaling, eller en leverandørbetaling. Ja faktisk, så finder Xena selv den mest sandsynlige partnerbetaling hvis den kan genkende beløbet!

 

Sådan virker det: Indlæs til bankafstemning

Når Xena automatisk trækker kontoudtog fra din bank, placeres bankbevægelserne i "Bankafstemning". Dette giver mulighed for at få de bevægelser fjernet (afstemt) som allerede er bogført.

Det du står tilbage med i bankafstemningen, er alle de bankbevægelser, som endnu ikke er bogført i dit regnskab. Dette overføres til Kassekladden. Dermed får du en kassekladde hvor det meste allerede er færdigudfyldt.

LÆS MERE: Bankafstemning i Xena.

Prøv Xena og se hvor effektivt det er!

Opret din konto
Ved at klikke "Acceptér" giver du dit samtykke til brugen af cookies. Der kan være indhold, der ikke kan vises uden brug af Xena ApS' cookies. Xena ApS bruger egne cookies og cookies fra tredjeparter til statistik, navigation, indholdsoptimering, præferencer og målrettet indhold og markedsføring fra Xena ApS. Læs mere her